Virginia Henderson er en gudinde inden for sygepleje, hun
taler omkring 14 behov, alle har:
- At trække vejret (respiration)
- At spise og drikke (ernæring)
- At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer)
- At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger)
- At sove og hvile (søvn og hvile)
- At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning)
- At regulere legemstemperaturen (varmeregulation)
- At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne)
- At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed)
- At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer, eller meninger (meningsfuld kontakt)
- At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier)
- At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet)
- At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse)
- At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling)
Det er her vi sygeplejersker kommer ind, ved patienter/
borger.
Eks. En patient er indlagt på sygehuset, hvor der er en
morgen er stuegang. Han fortæller: Hr. Jensen jeg kan se på dine blodprøver, at
du har hypertension samtidig har du hypokalami. Samtidig har du jo også
forhøjet BMI, altså derfor en forhøjet risiko for arterieoschlerose. Jeg er
blev orienteret fra sygeplejersken at der er observeret et decubitus på ocsarum
og du har ødem og dette skal vi være opmærksom på.
Har du nogen spørgsmål? Patient: Nej.
Har du nogen spørgsmål? Patient: Nej.
Lægen går, sygeplejersken kommer ind.
Patient spørger hvad fejler jeg?
Her er det sygeplejerskens opgave at forklare hvad lægen har
sagt samt hvad der nu skal ske. Sygeplejersken skal altså kunne forklar
patienten hvad lægen har sagt samt at have en forståelse for hvad der
fremadrettet skal ske ud fra det lægen har sagt. Samtidig lærer vi også en
masse omkring vores tavshedspligt i forhold til den enkelte patient / borger.
- Uddannelsen tager tre et halvt år. Skoleforløbet er inddelt i en praktik del og teori del og har en eksamen efter hvert modul som varer ti uger.
- Det første år er hovedsageligt anatomi og fysiologi samt 10 ugers praktik.
- Igennem uddannelsen har vi en del timer i Simlab, for at kunne prøve vores viden af på dukker.
Præsentation af pædagog professionen:
Pædagogen som profession:
-
Omsorg
-
Relation
-
Anerkendelse
-
Udvikling og
lærering
-
Trivsel
-
Breds
arbejdsfelt – alle aldre og livsfaser
-
Kommunikation
-
Opdragelse
-
Dannelse
-
Læreplaner –
de seks punkter som man er fælles om, handler om lærering
-
Handleplaner –
man får lagt en personlig handleplan ex. for et barn, handler om udvikling
-
De tre p’er –
personlige, professionelle og private
-
Indberetning/underretning
-
Tavshedspligt
Pædagogens
kompetenceprofil:
1.
Social- og
kommunikativ kompetence
2.
Personlig og
relationel kompetence
3.
Faglig
kompetence
-
teoretisk
viden og metoder – professions kompetence
-
kulturel
kompetence
-
musisk og
kreativ kompetence
4.
Organisatorisk
kompetence
5.
Systemkompetence
6.
Udvikling- og
læreringskompetence
Pædagoguddannelsen er en 3,5 årig professionsbachelor,
som er delt op i 7 semestre hvoraf 2,5 af semestrene er praktik og resten teori
på skolen. De to længste praktikker på 6 mdr. er lønnede og hvor man indgår i
normeringen.
Sundhedsfremme inden for pædagogprofession
Sundhedsfremme er vigtigt at arbejde med inden for pædagogprofessionen, fordi vi er sammen med børnene/brugerne mange timer om dagen, og er derfor med til at påvirke dem på sigt. Derudover står det nævnt i læreplanerne man i daginstitutioner skal arbejde med sundhed under punkt 4 "Krop og bevægelse". Sundhedsfremme er også vigtigt for at skabe bedre livskvalitet, og er også i følge WHO defineret "Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom". Tænker sundhedsfremme tænker man også mulighedstænkning. Altså børnene/brugeren bliver subjekt og pædagogen går dermed forrest.
Ifølge Antonovsky er det følelsen af sammenhæng der er i fokus. Denne tilstand kommer hvis forudsigelighed - begribelighed, belastningbalancen - håndterbarhed, deltagelse/delagtighed - meningsfuldhed er opfyldt.
Følger man Peter Larsens livsstilsteori er det, det sociale netværk, mestring og selvopfattelse som fører til livskvalitet.
Er det Bente Jensens teori om trivsel og sundhedsadfærd er det sundhedsadfærd, sociale lykkes og personlige lykkes som er i fokus. denne teori hænger godt sammen med inklusion. Sundhedsadfærd er delt op i tre grupper:
Ressourcer/kompetencer
- Tålmodighed - gruppen vil kunne omfavne alle og alt. Der er plads til at tage sig tid til tingene og på den måde lade proessen gå sin gang
- Positiv - smil smitter. Man er mere motiveret når man er positiv og få en god indgangsvinkel
- Kreativ (musisk og teater) - vi kan udfolde sig, og komme med gode indslag til f.eks. vores pits
- Social - gruppen vil kunne være sammen i fællesskab og lytte til hinanden
- Punktlig/pligtopfyldende/struktur - man vil møde til tiden og overholde aftaler. Har overblik
- Omsorgsfuld - at kigge på hinanden. Dette er godt for vores gruppe, da ingen vil føle sig uden for
- Empati - at sætte sig i folks sted. Dette er godt for vores grupper, fordi vi f.eks. kan mærke hinandens frustration og derved tage time out
- Åbne for nye ideer - gruppen vil kunne gå i nye retninger end de oprindelige. Anerkender andre menneskers tiltag
- Faglig viden - undersøger og udforsker ny viden samt at finde det mere interesseret end pligt
Reflektioner
Vi reflekterede meget over tavshedspligt. Det er en hårfin grænse for begge professioner, hvor grænsen går og hvornår den reelt set er overtrådt. Dette kan gøre det kompliceret at samarbejde. Sundhedsfremme inden for pædagogprofession
Sundhedsfremme er vigtigt at arbejde med inden for pædagogprofessionen, fordi vi er sammen med børnene/brugerne mange timer om dagen, og er derfor med til at påvirke dem på sigt. Derudover står det nævnt i læreplanerne man i daginstitutioner skal arbejde med sundhed under punkt 4 "Krop og bevægelse". Sundhedsfremme er også vigtigt for at skabe bedre livskvalitet, og er også i følge WHO defineret "Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom". Tænker sundhedsfremme tænker man også mulighedstænkning. Altså børnene/brugeren bliver subjekt og pædagogen går dermed forrest.
Ifølge Antonovsky er det følelsen af sammenhæng der er i fokus. Denne tilstand kommer hvis forudsigelighed - begribelighed, belastningbalancen - håndterbarhed, deltagelse/delagtighed - meningsfuldhed er opfyldt.
Følger man Peter Larsens livsstilsteori er det, det sociale netværk, mestring og selvopfattelse som fører til livskvalitet.
Er det Bente Jensens teori om trivsel og sundhedsadfærd er det sundhedsadfærd, sociale lykkes og personlige lykkes som er i fokus. denne teori hænger godt sammen med inklusion. Sundhedsadfærd er delt op i tre grupper:
- Den naturlige sundhedsadfærd
- Den kontrollerende sundhedsadfærd
- Den opgivende sundhedsadfærd
Ingen kommentarer:
Send en kommentar