Jeg kigger mig omkring og får øje på en masse høje bygninger der forstiller boligkomplekser med små indbyggede lejligheder i. Det blæser og er lidt koldt. Jeg betragter vinden hive bladene fra side til side alt imens bybussen kommer trillende. Den lange gule kålorm stopper ved stoppestedet og et kaos begynder. En stor mængde stiger ud og alt blander sig imellem hinanden imens en masse forskellige indtryk fanger mig. Hvid, mørk, chokoladebrun - forskellig farvet hud, skæve øjne, store øjne, små øjne, tørklæder i massevis, fedtet hår, plejet hår, rollator, gamle, unge - Ud kommer en masse blandede farver. Jeg smiler mens jeg betragter dem. Ingen lader til at se mig.
Mine næsebor fanger, mens den store mængde passerer forbi, lugten af noget jeg aldrig har lugtet før. En særlig sødmene lugt. Fremmedhed. Den blandes med lugte jeg kender.
Mine øre fanger lyde af støj: Bussen der hoster og sprutter, børn der skriger, synger, græder og griner. Voksne der snakker højlydt, skælder ud og råber. Nogle af lydene forstår jeg - andre ikke. Det gør nærmest ondt i mine øre. Jeg ser nogle af børnene hoppe ud på vejen mens biler kører forbi og mødrene til børnene snakker højlydt med hinanden. De kaster et blik på børnene og begynder at råbe efter dem. Ingen reagerer. Jeg ser gamle mennesker der vier ud til siden for ikke at blive trampet ned af den store flok. Flokken forsvinder til højre og venstre. Stilhed. Tomt. Tilbage er de gamle mennesker som tager sig tid.
Jeg kigger rundt. Jeg ser tyggegummi- og slikpapir fanget dansende i blæsten. Der ligger dåser, bananskrald og ølflasker ved siden af skraldespanden. Rundt om mine fødder ligger mange cigaretskodder og mit blik fanges af bogstaver på bygninger, på skraldespande og andre overflader. Nogle ord genkender jeg, mens andre mest af alt ligner tegninger.
En ny bus ankommer til stoppestedet. Stilheden forsvinder.
Tessa Bentman Ernstsen, Pædagogstuderende:
Jeg sidder i et busskur og kigger mig omkring. Jeg kigger rundt på de bygninger, træer og områder hvor jeg er vokset op. Jeg sidder i Nordbyen, mit hjemkvater. Jeg tænker tilbage på de gange jeg har stået og ventet på bussen i bagende sol og i snestorm. Når jeg fik lov til selv at gå i bageren og vælge lige den kage jeg vil have.
Der går masser af mennesker rundt og gør dagens gerninger. Nogle er på vej ind for at handle, mens andre står af og på bussen. Nogle griner mens andre ser mutte ud. Der er alle slags mennesker, i alle salgs størrelser og etnicitet. Nogle med tørklæder, nogle med bare tæer og andre med halstørklæde og huer. Nogle haster afsted og ser ud til at have et mål, nogle er ude at gå en tur og andre er der bare.
Jeg ser et barn. Det er en lille pige, som følges med sin mor. De står og venter på bussen. Pigen kigger rundt på alle menneskerne omkring hende. Hun har en lyserød rygsæk på. Hun kigger på mig, jeg smiler og hun smiler forsigtigt tilbage og kigger hurtigt væk igen.
Jeg ser længere oppe af vejen. Der går en gammel mand med rollator. Han er dårligt gående. Hans ansigt er rynket og slidt. Der kører mange biler på vejen, røde, blå, hvide og grå. Lugten af bilos rammer mine næsebor. De køre stærkt og sætter farten op rundt i svinget. Jeg ser over på bageren overfor mig. Det dufter sødt og nybagt. Der er mange lækre kager og brød i vinduet. Vinden blæser mildt i mit hår. Jeg putter mig lidt sammen og rykker mit halstørklæde op om ørerne - der er lidt koldt.
Amalie Engell, Sygeplejerskestuderende:
Jeg sidder på Randers statsbibliotek og med det samme mærker jeg roen og stilheden. Det er et stort rum, med reoler der er proppet op med bøger. Rundt imellem bøger, hylder, pc'er og planter, er der border og stole. Ved næsten hvert bord sidder der en person, men ingen har sat sig tæt på hinanden. Alle sidder med en avis eller en bog foran sig. Kun ved et bord er der en undtagelse, nemlig to ældre damer der står og leder efter noget bestemt i en stak aviser. En person vækker især min opmærksomhed, eftersom jeg er på udkig efter beboer typen fra Nordbyen. En ældre etnisk mand med stok, sidder og læser Kristeligdagblad. Han har sænket skulder og har en tilfreds holdning. Han udtrykker at han slapper af i miljøet der er omkring ham. En anden mand sidder med sin rygsæk og stirrer rundt på folk, imens han skimmer lidt hurtigt igennem siderne i avisen. Bag ham sidder en lidt yngre overvægtig mand i begyndelsen af trediverne med høretelefoner på og kigger ind i computeren. Han kigger dog hurtigt op - Måske han fornemmer jeg kigger?
Martina Bertelsen Hammer, Sygeplejerskestuderende:
Jeg starter dagen i dag med at besøge Randers bibliotek, hvor jeg bliver mødt af en stille stemning og en rolig atmosfære. Jeg kigger mig omkring og finder en masse små borde med en del stole omkring. Jeg ser at der ved hvert bord sidder max en mand ved hvert bord, hvor der læses avis eller der bliver slappet af med computeren eller Ipad. Inde på biblioteket, er der lige fra den anden etniske danskere, den ældre, veninderne og de unge.
Herefter begiver jeg mig videre rundt omkring Randers centrum. Jeg beslutter mig for, at sidde ved en cafe, hvor jeg får en kop tee. Jeg sidder og observere hvor mange folk der kommer gående forbi. Jeg lægger mærke til, at mange kommer gående forbi alene. Der er lige fra den ældre borger, den yngre og den gangbesværede.
Lærke Lundorff, Pædagogstuderende:
Jeg sidder på en bænk på Glarbjergvej. Det er en dejlig lun efterårsdag. Solen skinner mig varmt og lyst i ansigtet, hvor også en mild brise rammer min kind.
Jeg sidder og kigger ud på menneskene og livet, der går forbi mig - så tæt at jeg bare kan række armen ud og røre ved dem. Foran mig er en SuperSpar. Der går mange folk ind og ud. Først en grønlænder med en pose, så en teenager med sit skateboard og derefter en gammel mand med både stok og hund. Jeg kan hører en bil komme kørende. Jeg kigger til venstre - det er en rød Toyota Carina. Jeg inderånder den skarpe duft af benzin, da den kører forbi mig ind på parkeringspladsen. Ud af bilen kommer en hel familie - far, mor og tre børn. De er af anden etnisk herkomst end dansk. Moderen har et lilla tørklæde om håret, faderen er iført habit. Børnene løber rundt på parkeringspladsen og leger højlydt. Faderen går mod butikkens indgang, mens moderen råber af børnene. Efter kort tid forsvinder også de fire ind ad butikkens tunge glasdøre.
Jeg lukker øjnene og snuser den milde efterårsdag ind, pludselig kan jeg fornemme duften af sødt og kanel, Jeg åbner øjnene idet en ældre dame er på vej forbi mig med en bagerpose i hånden. Vores blikke mødes et kort øjeblik. Hun smiler, jeg smiler, og så er hun allerede passeret.
Spørgsmål til historien:
- Hvad er kaos?
- Hvordan opleves kaos?
- Hvad er det modsatte af kaos?
- Hvordan opleves fremmedhed?
- Hvornår er noget fremmed?
- Hvad er fremmedhed?
- Hvad er det modsatte af fremmedhed?
- Hvorfor er det ukendte ubehageligt?
- Hvornår er noget ukendt?
- Hvad er det der skaber utryghed?
- Hvad kan gøre det ukendte kendt?
- Hvordan skaber det fremmede utryghed?
- To verdner
- Hundredefodsrejsen
Disharmoni:
Der mangler sammenhold og forståelse for hinanden i fællesskabet blandt Nordbyens beboer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar